Jeg er født i 1977 og uddannet cand. psych. (psykolog) fra Aalborg Universitet.

Jeg er autoriseret af Psykolognævnet og medlem af Dansk Psykolog Forening.

Derudover har jeg en 2-årig overbygningsuddannelse i kognitiv terapi, som tæller til en del af specialistuddannelsen, og jeg deltager jævnligt i kurser og videreuddannelse.

Jeg har bred erfaring som praktiserende psykolog gennem privat praksis i først Nordjylland og nu som psykolog i Herning, hvor jeg har lokaler centralt i Herning midtby.

Grundstammen i mit terapiarbejde er inden for den kognitive terapi, men med input fra bl.a. mindfulness, ACT-tilgangen og psykodynamisk terapi (se under “Behandlingsmetoder” for yderligere). Jeg har arbejdet med børn, unge, voksne og seniorer i individuel terapi, parterapi og gruppeterapi.

Jeg har tidligere arbejdet som psykolog kommunalt og på jobcenter og har derfor også et bredt kendskab til psykologien i arbejdslivet, på arbejdspladsen, og med undervisning og psykoedukation i individuelle forløb og holdforløb samt udarbejdelse af skriftlige og mundtlige afklaringer og vurderinger.

Psykolog Stine Pagh tilbyder terapi centralt i Herning. Jeg behandler blandt andet stress, depression, angst, lavt selvværd, samlivs- og relationsproblemer, ADHD/ADD og meget andet.

Jeg kan desuden hjælpe efter ulykker/overfald eller under sygdomsforløb. Klinikken ligger ved Herning gågade, og der er mulighed for parkering.

Er du interesseret i at høre, om jeg er den rette psykolog for dig, eller har du konkrete spørgsmål, så er du meget velkommen til at kontakte mig for en uforpligtende snak.

Gå til kontakt

Psykolog Stine Pagh
(Cand. psych. aut.)
Bethaniagade 1 E, 1. sal
7400 Herning

Tel: 29 21 67 34
psykolog@stinepagh.dk

Privatlivs- og cookiepolitik